Som skuespiller kan man jo tage masken af, n\u00e5r man g\u00e5r hjem fra jobbet. Men hvad vi du sige til at spille Quasimodo hele \u00e5ret rundt?<\/p>\n\n\n\n
Tager man masken af som skuespiller, er men jo “normal”.<\/p>\n\n\n\n
Mit problem er, at jeg ikke kan tage masken af. Men det g\u00f8r, som s\u00e5dan, heller ikke noget, hvis bare omverdenen s\u00e5 ville respektere og acceptere mig, som jeg er. For mig er min situation “normal”.<\/p>\n\n\n\n
Mig bekendt er der ikke nogen opskrift p\u00e5, hvad der er normalt. Men der er mange forklaringer p\u00e5 det – mere eller mindre d\u00e5rlige.<\/p>\n\n\n\n
Min egen erfaring og opskrift p\u00e5 det er, at jeg f\u00f8rst og fremmest har skullet l\u00e6re at acceptere mig selv og mit handicap. F\u00f8rst da kunne mine omgivelser og medmennesker acceptere mig.<\/p>\n\n\n\n
Kommer jeg ind i en forsamling, og jeg ikke \u00f8nsker, at de skal se mig, s\u00e5 serde mig heller ikke.Dermed mener jeg, at omgivelserne “ser” mig med mine \u00f8jne, og jeg dem med deres \u00f8jne. Jeg kunne aldrig finde p\u00e5 at henvende mig til \u00e9n, der har en afvisende holdning overfor mig. Kunne du?<\/p>\n\n\n\n
For mig er det altid v\u00e6ret irriterende, n\u00e5r der bliver taget hensyn til mit handicap, n\u00e5r det ikke er n\u00f8dvendigt. Det er som at blive behandlet som et r\u00e5ddent \u00e6g. Ind i mellem er det da meget rart, is\u00e6r n\u00e5r det er ting, jeg ikke gider. Men n\u00e5r det er noget jeg gerne vil, og s\u00e5 m\u00e5 k\u00e6mpe for det, ken jeg godt v\u00e6re det foruden.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 ved at blive respekteret og accepteret mener jeg, at der skal stilles de samme krav og kr\u00e6ves de samme pligter af os handicappede, som af alle andre. Bliver der ikke det, bliver vi til noget “specielt”. Jeg vil ogs\u00e5 gerne v\u00e6re speciel, men p\u00e5 en anden m\u00e5de, Som h\u00f8jdespringer eller supermodel, men det kan jeg jo ikke opn\u00e5 med mit handicap.<\/p>\n\n\n\n
En af de f\u00f8rste gange jeg f\u00f8lte, at jeg blev accepteret som et “normalt” menneske, gv jeg mig til at stortude og stak af ind p\u00e5 mit v\u00e6relse. Da jeg fik forklaret, at vekommende “stjal” af \u00e6blekagen p\u00e5 min tallerken, fordi han ikke “s\u00e5” mit handicap, fandt jeg ud af, at han ikke ville g\u00f8re mig ked af det, men at han accepterede mig, som jeg er.<\/p>\n\n\n\n
Men en ting som kr\u00e6ves, og som jeg endnu af og til glemmer, er, at jeg ogs\u00e5 selv skal tage initiativ, tage mit ansvar for mig selv og tage mine omgivelser alvorligt.<\/p>\n\n\n\n
Nu, hvor jeg er begyndt at acceptere mit udseende og handicap, kan jeg ogs\u00e5 grine af mine mange “handis”, sp\u00f8rge om hj\u00e6lp til det jeg ikke kan i stedet for at lade st\u00e5 til, og dagligdagen er blevet lettere og sjovere.<\/p>\n\n\n\n
Det er f\u00f8rst og fremmest blevet lettere at omg\u00e5s andre, at skabe kontakt i sociale situationer, hvor jeg f\u00f8r trak mig tilbage og blev ked af det. Det er blevet nemmere for mig, at g\u00e5 alene ind i en forsamling uden at v\u00e6re bekymret for, hvad der sker.<\/p>\n\n\n\n
Livet er ikke det v\u00e6rste vi har – heller ikke som handicappet. Men hj\u00e6lp os til at have samme krav og pligter, som andre har. S\u00e5 kan jeg godt v\u00e6re lidt l\u00e6ngere tid om det, men det er jo mit problem og ikke dit. <\/p>\n\n\n\n
17.06.2007 Pernille M\u00f8rk Petersen<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Som skuespiller kan man jo tage masken af, n\u00e5r man g\u00e5r hjem fra jobbet. Men hvad vi du sige til at spille Quasimodo hele \u00e5ret rundt? Tager man masken af som skuespiller, er men jo “normal”. Mit problem er, at jeg ikke kan tage masken af. Men det g\u00f8r, som s\u00e5dan, heller ikke noget, hvis […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":150,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"ocean_front_end_style_editor":"no","ocean_post_layout":"","ocean_both_sidebars_style":"","ocean_both_sidebars_content_width":0,"ocean_both_sidebars_sidebars_width":0,"ocean_sidebar":"0","ocean_second_sidebar":"0","ocean_disable_margins":"enable","ocean_add_body_class":"","ocean_shortcode_before_top_bar":"","ocean_shortcode_after_top_bar":"","ocean_shortcode_before_header":"","ocean_shortcode_after_header":"","ocean_has_shortcode":"","ocean_shortcode_after_title":"","ocean_shortcode_before_footer_widgets":"","ocean_shortcode_after_footer_widgets":"","ocean_shortcode_before_footer_bottom":"","ocean_shortcode_after_footer_bottom":"","ocean_display_top_bar":"default","ocean_display_header":"default","ocean_header_style":"","ocean_center_header_left_menu":"0","ocean_custom_header_template":"0","ocean_custom_logo":0,"ocean_custom_retina_logo":0,"ocean_custom_logo_max_width":0,"ocean_custom_logo_tablet_max_width":0,"ocean_custom_logo_mobile_max_width":0,"ocean_custom_logo_max_height":0,"ocean_custom_logo_tablet_max_height":0,"ocean_custom_logo_mobile_max_height":0,"ocean_header_custom_menu":"0","ocean_menu_typo_font_family":"0","ocean_menu_typo_font_subset":"","ocean_menu_typo_font_size":0,"ocean_menu_typo_font_size_tablet":0,"ocean_menu_typo_font_size_mobile":0,"ocean_menu_typo_font_size_unit":"px","ocean_menu_typo_font_weight":"","ocean_menu_typo_font_weight_tablet":"","ocean_menu_typo_font_weight_mobile":"","ocean_menu_typo_transform":"","ocean_menu_typo_transform_tablet":"","ocean_menu_typo_transform_mobile":"","ocean_menu_typo_line_height":0,"ocean_menu_typo_line_height_tablet":0,"ocean_menu_typo_line_height_mobile":0,"ocean_menu_typo_line_height_unit":"","ocean_menu_typo_spacing":0,"ocean_menu_typo_spacing_tablet":0,"ocean_menu_typo_spacing_mobile":0,"ocean_menu_typo_spacing_unit":"","ocean_menu_link_color":"","ocean_menu_link_color_hover":"","ocean_menu_link_color_active":"","ocean_menu_link_background":"","ocean_menu_link_hover_background":"","ocean_menu_link_active_background":"","ocean_menu_social_links_bg":"","ocean_menu_social_hover_links_bg":"","ocean_menu_social_links_color":"","ocean_menu_social_hover_links_color":"","ocean_disable_title":"default","ocean_disable_heading":"default","ocean_post_title":"","ocean_post_subheading":"","ocean_post_title_style":"","ocean_post_title_background_color":"","ocean_post_title_background":0,"ocean_post_title_bg_image_position":"","ocean_post_title_bg_image_attachment":"","ocean_post_title_bg_image_repeat":"","ocean_post_title_bg_image_size":"","ocean_post_title_height":0,"ocean_post_title_bg_overlay":0.5,"ocean_post_title_bg_overlay_color":"","ocean_disable_breadcrumbs":"default","ocean_breadcrumbs_color":"","ocean_breadcrumbs_separator_color":"","ocean_breadcrumbs_links_color":"","ocean_breadcrumbs_links_hover_color":"","ocean_display_footer_widgets":"default","ocean_display_footer_bottom":"default","ocean_custom_footer_template":"0","footnotes":""},"class_list":["post-154","page","type-page","status-publish","hentry","entry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/apert.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/154","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/apert.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/apert.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/apert.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/apert.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=154"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/apert.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/154\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":155,"href":"https:\/\/apert.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/154\/revisions\/155"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/apert.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/150"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/apert.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=154"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}